Vi er team 2. Nikolai Hedegaard Hansen, Jannick Haugaard Andersen og Frederik Jensen.
Det seje hold 😎
Klientjagt, struktur og en god portion held
Vi lagde ud med at finde en klient, og ret hurtigt var vi faktisk heldige. Vores klient nummer to sagde ja til et samarbejde og havde brug for hjælp til deres medier. Vi satte os derfor ned og gik i gang med at finde ud af, hvad det egentlige problem var.
Vi har haft to møder med virksomheden, hvor vi primært har stillet spørgsmål og forsøgt at komme så tæt på kernen som muligt. Derudover har vi været virkelig strukturerede i vores arbejdsproces – så strukturerede, at Rasmus endda lagde mærke til det (og det siger alligevel noget).
Vi deltog også i første projektpitch. Her fik vi ros for vores fremdrift, men vi fik også det (vigtige) råd at finde en konkret metode til tidsstyring, eller i det mindste beslutte os for, om vi vil bruge vores egen.
Research, vinsmagning og en mur af udfordringer
I dette sprint kastede vi os over sekundær research, hvor vi analyserede både målgruppen, virksomheden og deres konkurrenter. Vi var også fysisk ude at observere og deltage i en vinsmagning hos klienten – både for at opleve eventet og få en fornemmelse af deltagerne.
Desværre kom vi ikke så langt, som vi gerne ville. Vi oplevede, at undervisningen og andre studieopgaver stjal meget af vores tid, og vi blev delt ud i tværfaglige grupper, som også krævede vores fokus.
Vi fik dog planlagt vejen frem mod sprint 5 og forudset, at der ville komme en længere pause pga. studietur, påske og valgfagsprojekt.
Til sidst i sprintet ramte vi en mur: Vi havde regnet med at kunne få lavet interviews, men ingen havde rigtig lyst til at deltage. Vi besluttede os for at udskyde den del og i stedet forsøge med telefoninterviews i næste sprint. For at få bare lidt feedback ud til kunderne lavede vi også en flaske med en QR-kode i butikken, som kunder kunne scanne og svare på spørgsmål om deres oplevelse.
Omveje, spørgeskemaer og en kaospitch
Vi gik ind i sprint 3 med en følelse af at være bagud. Vi gik derfor i gang med at udarbejde et spørgeskema, da vi opdagede, at vi havde forsøgt at lave kvalitative interviews uden overhovedet at have en defineret målgruppe (ikke vores mest skarpe træk).
Spørgeskemaet blev delt i forskellige vingrupper på Facebook og via netværk – vi vidste, at målgruppen hang ud der, så det virkede som en god kanal.
Mens vi ventede på svar, brainstormede vi videre på mulige produktidéer og lavede visuel research, så vi havde noget materiale klar, når målgruppen blev mere tydelig.
Vi afsluttede sprintet med projektpitch 2, som desværre blev lidt… kaotisk. Vi havde prioriteret forkert og stod uden en rigtig præsentation. Vi improviserede, men det bar præg af manglende forberedelse, og det fik vi da også (berettiget) kritik for. Samtidig blev det klart, at vi var nødt til at definere en målgruppe hurtigst muligt.
Vi valgte en målgruppe!
Det her sprint blev vendepunktet. Vi valgte at fokusere på kvinder mellem 30-50 år. Dels fordi det var en spændende målgruppe at udfordre os selv med, og dels fordi vores data viste, at de havde interesse for Vild Med Vin – de fulgte med online, men købte ikke.
Med målgruppen på plads kunne vi pludselig få sat skub i en masse opgaver: VPC, BMC, Tone of Voice, problemformulering, kunderejse og meget mere. Vi begyndte at se en rød tråd og en retning, vi kunne følge.
Vi knoklede med at få færdiggjort alt det grundlæggende – persona, idéudvikling, tone og form – for vi vidste, at april ville blive en død periode pga. studietur og ferie.
Feriepause
Der blev ikke lavet noget, og det var helt okay
Som planlagt lavede vi ikke noget i sprint 5. Studieturen og påskeferien fik lov at fylde, og vi holdt pause som aftalt.
Contentproduktion i smug
Vi udnyttede vores valgfagsprojekt strategisk og begyndte at producere content og video, der kunne bruges i det her projekt. Det betød, at vi kunne teste noget konkret materiale og – forhåbentlig – nå at forbedre det, inden eksamen.
Det var en lille sejr midt i en ellers travl periode, og det føltes godt at kunne krydse noget vigtigt af listen.
Back in business!
Efter en travl periode uden semesterprojekt er vi endelig kommet i gang med forberedelsen til afleveringen. Opgaverne blev hurtigt fordelt, så vi kunne få testet vores indhold og få sat rapporten ordentligt op. Jeg fik tjansen med at planlægge rapportens struktur og overveje, hvordan analysen skulle fortælles. Her har jeg haft stor fokus på at gøre det læsevenligt – uden fyld, uden forvirring, og uden modeller og metoder, der kun er med “fordi man plejer”.
Jeg startede med at skabe mig et overblik over, hvilke modeller og metoder vi egentlig har brugt, og fik sammensat en metodeliste, som vi kunne tage med til projektpitch 3. Selvom det var lidt af en opgave at udvælge de mest relevante, synes jeg, resultatet blev okay. Vi fik dog feedback om, at der skulle langt flere modeller og metoder fra 3. semester med. Dem havde vi faktisk brugt – vi havde bare glemt at skrive dem ned og arbejde videre med dem. Det viste sig at være en god idé at få dem med, fordi de samlede mange af vores indsigter og hjalp os med at skabe mere sammenhæng i rapporten.
Samtidig stødte Jannick og Frederik på problemer med testdelen. Den person, der skulle lægge indholdet op ifølge contentplanen, havde ikke bare gjort det forkert – det var også gået ud til en forkert målgruppe. Ikke helt optimalt, når man forsøger at teste målrettet. Heldigvis kunne vi stadig bruge en del af dataen, selvom det krævede lidt tilpasning.
Slutspurten og InDesign-mode aktiveret
Mens Jannick og Frederik knoklede med analyser og tilpasning af modeller, gik jeg i gang med at bygge hele rapportens opsætning i Word. Jeg lavede en struktur, der kunne overføres direkte til InDesign, med en tydelig plan for, hvilke modeller og metoder der skulle præsenteres hvor. Jeg lavede også hierarkier med overskrifter, undertitler og brødtekst, så det hele blev så nemt som muligt at flytte over.
Vi blev hurtigt enige i gruppen om, at vi skulle skrive så meget færdigt som muligt i Word. Erfaringen siger nemlig, at det er et helvede at lave store rettelser direkte i InDesign. Småjusteringer går an, men hele afsnit? Nej tak.
Til sidst fik jeg hele rapporten over i InDesign, og her gik jeg all in på tekstopsætning. Jeg fik støvet gamle mediegrafiker-skills af og arbejdede med alt fra grundlinjenet og paragraph styles til korrekt luft mellem afsnit og billedlinking. Hele molevitten er sat op, så det spiller. Er det måske lidt overkill? Ja. Var det nødvendigt? Ikke helt. Men var det fedt at mærke, at man stadig kan nørde god typografi? Hell yeah.
Hvad skal der så ske nu?
Nu skal vi i gang med at lave de forbedringer, vi ikke nåede inden aflevering. Iterationen må komme her til sidst, da der gentagne gange opstod benspænd i samarbejdet med klienten.
See you at mundtlig eksamen!
Refleksion
Projektet har været en rutsjebane af både opture og nedture – men mest af alt har det været en lærerig og personlig rejse. En af de største sejre har helt klart været samarbejdet i gruppen. Selvom vi til tider har været uenige og misforstået hinanden, har vi altid haft en fælles vilje til at skabe noget gennemarbejdet og brugbart content for vores klient. Jeg er særligt stolt af, at vi har gjort tingene med omhu og dedikation – og at projektet har føltes som vores egen lille baby.
Samtidig har det også været frustrerende, især mod slutningen, hvor vores klient ikke helt levede op til det engagement, vi havde håbet på. Vi prøvede fra start at kommunikere klart, at vores projekt ikke ville levere færdige kampagner, men værdifuld viden de kunne tage med videre – men det landede desværre ikke helt, som vi ønskede.
Hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg lægge endnu mere fokus på god planlægning. Vi var generelt okay strukturerede, men nogle ting blev lidt for hurtigt kastet af bordet, fordi der manglede fokus eller tid. Projektplanlægning er noget, jeg har taget med mig direkte videre i min egen virksomhed – og det har allerede vist sig at være en kæmpe hjælp.
Jeg har også opdaget glæden ved at arbejde analytisk. Det er ikke noget, jeg tidligere har gjort særlig meget i, men det har været enormt givende. Jeg har lært, hvornår det giver mening at dykke dybt ned i analysen – og hvornår det er smartere bare at træffe en beslutning og komme videre.
Mit bedste råd til andre, der skal kaste sig ud i et lignende projekt, er: “Vær ikke bange for kaos – hvis I bare gør noget aktivt, skal det nok løse sig i sidste ende, selv i de værste situationer.” Det hele virker uoverskueligt undervejs, men når man kigger tilbage, hænger det overraskende godt sammen.