Projekt Tigris – Projekt 4

I dette projekt har vi arbejdet med at skabe en digital løsning, der skal engagere unge mellem 20-25 år i en velgørenhedsorganisation. Processen har været bygget op omkring Design Thinking-modellen, som vi anvendte iterativt til at forstå vores målgruppes behov, udvikle idéer og designe en prototype, der kommunikerer vores budskab effektivt. Her kan du læse om de forskellige faser, vi har været igennem, og hvordan vi arbejdede med dem.

1. Discovery: Indsamling af Research

Vi begyndte med at udforske og forstå vores målgruppes behov gennem både kvalitative og kvantitative metoder. Vi lavede interviews og spørgeskemaer, som gav os indsigt i, hvad der kunne motivere unge til at engagere sig i velgørenhedsprojekter. Ved hjælp af KWHL-modellen organiserede vi vores viden og definerede, hvilke spørgsmål vi skulle have besvaret for at kunne designe en løsning, der var meningsfuld for målgruppen. Derudover udarbejdede vi en interessentanalyse for at sikre, at projektet også imødekom kravene fra potentielle samarbejdspartnere og organisationer.

2. Define: Klargørelse af Fokus

Med de indsamlede data begyndte vi at analysere og konkretisere, hvad vores løsning skulle fokusere på. Vi brugte Golden Circle-modellen til at definere projektets formål og værdiskabelse, hvilket hjalp os med at sikre en rød tråd i vores arbejde. Ved at lave en SWOT-analyse vurderede vi både styrker, svagheder, muligheder og trusler ved vores koncept. Vi udviklede desuden SMART-mål for at sikre, at vores mål var specifikke, målbare og opnåelige inden for projektets rammer. Alt dette gav os et klart fokus, som gjorde det lettere at prioritere de næste skridt i processen.

3. Ideation: Generering af Koncepter

På dette stadie gik vi i gang med at udvikle og visualisere idéer. Vi brainstormede gennem mindmaps og skabte moodboards, der kunne guide vores visuelle udtryk. Derudover arbejdede vi med wireframes for at designe de første udkast til layoutet på vores løsning. En vigtig del af denne fase var silent feedback, hvor vi delte vores koncepter og modtog konstruktiv kritik fra hinanden. Dette hjalp os med at raffinere vores idéer og styrke dem med input fra hele gruppen. Gennem arbejdet fik vi en klar retning for, hvordan vores løsning skulle udformes både visuelt og funktionelt.

4. Prototyping: Udarbejdelse af Hjemmesiden

Da vi havde en klar idé om, hvad vi ville lave, begyndte vi at skabe en prototype af hjemmesiden. Vi startede med at designe et system i Figma, hvor vi definerede farver, skrifttyper og andre visuelle elementer, der skulle skabe en sammenhængende brugeroplevelse. Derefter gik vi i gang med at kode siden i HTML, CSS og JavaScript. Vi arbejdede målrettet med at skabe en responsiv hjemmeside, der fungerede godt på både mobil og desktop. Undervejs stødte vi på udfordringer med at balancere tekniske krav og æstetik, men vi fandt løsninger, der sikrede et brugervenligt design.

5. Testing: Brugertests og Iterationer

Inden vi afsluttede projektet, testede vi løsningen med brugerne for at sikre, at den levede op til vores mål. Vi brugte desirability tests og observerede brugerens interaktioner gennem user flows for at identificere forbedringsmuligheder. Feedbacken hjalp os med at rette små detaljer og sikre, at siden fungerede optimalt både visuelt og funktionelt. Testresultaterne viste, at vores løsning var let at forstå og effektivt kommunikerede budskabet til målgruppen.

Refleksion

Jeg synes generelt, at processen forløb fint, men der var nogle elementer, der kunne være bedre struktureret. Kravet om at implementere fem forskellige JavaScript-elementer – ét fra hvert teammedlem – gav ikke altid mening i forhold til projektets behov. Det ville være mere relevant, hvis man kunne fokusere på færre, men velargumenterede løsninger, der passede til projektets formål. For eksempel, hvis man havde tre solide JavaScript-elementer, som forbedrede brugeroplevelsen og var godt integreret i løsningen, burde det være nok, frem for at tilføje to ekstra funktioner blot for at opfylde kravet. Derudover var det en udfordring at arbejde i experimentation-fasen, da vi arbejdede meget hjemmefra. Det krævede en masse planlægning og kommunikation for at få tingene til at fungere, hvilket nogle gange fjernede noget af kreativiteten og spontaniteten i samarbejdet. Alt i alt synes jeg dog, vi fik skabt en løsning, der både opfyldte kravene og gav mening for målgruppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *