Vi startede med at skulle finde en hjemmeside vi ville implementere nogle javascript features ind i, og vi fandt frem til i gruppen at vi ville gøre det på burgerkings hjemmeside. Vi havde alle hver vores ide på den og den var ikke særlig avanceret at kode fra bunden af (som vi også skulle gøre).
Jeg ville rigtig gerne prøve kræfter med en cookie clicker agtig spil, da jeg følte jeg havde ret godt styr på javascript og en god nok forståelse til at det ikke følte uopnåeligt. Vi startede allerførst med at skitsere vores ideer og lave nogle brainstorms på hvad det skulle indeholde af elementer, både så det virkede realistisk men også så det opfylder pensum. Da jeg ret hurtigt havde alle mine ting på plads så blev jeg sat til at kode forsiden fra bunden og indsætte en form for template eller “space” på hjemmesiden så resten i min gruppe hurtigt kunne tilføje til det.
Her er mit hurtige mockup af hvordan spillet skulle se ud:
Under kodningsprocessen fik jeg sat det hele op så det lignede i HTML og CSS. Man skulle lige vende sig til at kode igen for det var lige med at huske de forskellige regler osv., men jeg fik ret hurtigt det på plads og så gik jeg videre til javascript.
Selve featuren med at klikke og opnå et vis antal point for at købe kuponer var nemt at lave for mig, men jeg boksede rigtig meget med at få tilføjelsen og arrayet til at virke. Jeg fandt ud af senere henad at jeg ikke kunne sætte objekter ind i “innerHTML” fordi den tager kun det den ser på den linje og ikke mere. Hvis der er mere i objektet bliver det ikke ført over, så jeg lavede en workaround med at tage indholdet der skal være og så hardcode en kasse rundt om som så ville samle det.
Derudover lærte jeg også at javascript kan lave elementer da jeg skulle kode de valgfrie kuponers mulighed for at vælge. Det gik lidt tid med også at få det fikset men det løste sig i sidste ende.
Her er mit færdige spil på hjemmesiden:
Reflektion
Jeg synes det var et fedt projekt hvor jeg både fik rigtig meget udfordring og læring i javascript. Jeg har set rigtig meget frem til Javascript fordi jeg følte det var det sidste step jeg manglede til at kunne blive god til at lave hjemmesider, og jeg gik fra ikke at vide noget som helst om det, til nu at kunne afkode og læse javascript og kunne følge godt med hvis jeg nu ser en feature blive lavet i en tutorial.
